26/11-17 21:29

Muslim-udtalelse får svensk politiker til at trække sigMuslim-udtalelse får svensk politiker til at trække sig

Som eks-muslim er man nået ganske langt i forhold til at blive fuldt ud menneske, sagde svensk politiker.

Stockholm. Den svenske politiker Martin Strid har forladt det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna (SD), rapporterer TV4 Nyheterna.

Det sker, efter at han har fået kritik for på partiets landsmøde at sige, at muslimer ikke er rigtige mennesker.

Her sagde han, at der findes "en skala fra 0 til 100":

- I den ene ende af skalaen er man 100 procent fuldt ud menneske, human, alt det vi lægger i begrebet. I den anden ende er man 100 procent muhamedaner, sagde han.

Strid fortsatte med at sige, at "alle muslimer befinder sig et sted på den skala", og at medlemmer af Islamisk Stat "er tæt på at være 100 procent muhamedanere".

- Hvis man er eks-muslim, er man nået ganske langt i forhold til at blive fuldt ud menneske, sagde han.

Strid oplyser søndag aften i et brev til partiledelsen, at han trækker sig.

Her skriver han, at han melder sig ud med øjeblikkelig virkning for at undgå "mere tidsspilde".

Tidligere søndag beklagede den nu tidligere SD-politiker sine udtalelser.

- Det var meget uheldigt, at jeg udtrykte mig meget klodset.

- Hvis man er stresset og ikke har meget tid, kan man undertiden udtrykke sig fejlagtigt, sagde Strid.

SD-partileder Jimmie Åkesson har kaldt udtalelsen for "det værste jeg har hørt i sådan en sammenhæng".

- Det er sjældent ubegavet. Både i substansen og i konteksten. Det skete, efter tre dage med konstruktive, seriøse debatter. Og så går én af de her typer op og siger noget så idiotisk, siger han til SVT.

Samtidig lægger Åkesson afstand til Strid ved at sige, han "aldrig har hørt tale om ham tidligere".

På landsmødet lørdag blev Jimmie Åkesson i øvrigt genvalgt som partiets leder.

Opbakningen til Sverigedemokraterna er vokset markant, siden partiet i 2010 kom i Riksdagen.

At Sverige har fået et decideret nationalistisk og socialkonservativt parti har vakt store følelser.

Da partiet ved valget i 2014 fik 13 procent af stemmerne, gik forsiden af avisen Expressen i sort.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx