Af Christian Hansen - 25/08-17 10:41; Opdateret: 25/08-17 10:51

Åh nej! DMI's seneste prognose er alt andet end godt nytÅh nej! DMI's seneste prognose er alt andet end godt nyt

Hvis du tilhører den del af befolkningen, der har håbet og troet på, at den skuffende sommer ville gøre et storslået comeback i september, så er du i højrisiko for at komme til at hænge med næbbet, når du har læst DMI's prognose for den kommende måned.

storybild

Næste uge begynder således slet ikke på en måde, der bare tilnærmelsesvis smager af sol, grill, strand og alt det andet, danskerne er blevet snydt for i sommermånederne.

Tværtimod 'kan det endda en overgang blive helt efterårsagtigt med blæst og regn fra vest efterfulgt af en kølig nordlig strømning,' skriver DMI om uge 35.

Det sker efter, at der i den forestående weekend kommer 'nye lavtryk og fronter fra vest med regn og i perioder mere blæsende vejr.'

Og den efterfølgende weekend ser ikke ud til at blive meget bedre. DMI forventer, at en højtryksryg bygges op over Island og De Britiske Øer. Sker det, vil køligere luft strømme med byger ned over Danmark fra nord.

Prognoserne for uge 36 og uge 37 er meget usikre, skriver DMI.

Men indtil videre ser det ud til, at den ustadige vejrtype fortsætter.

»Det betyder, at vi på skift får regn, sol, blæst og byger og til tider køligere vejr, hvilket er typisk vejr for årstiden. Generelt set ventes temperaturniveauet omkring eller lidt under det normale med normale nedbørsmængder,« skriver DMI.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx