31/10-17 17:22

Ministerium: Vi genkender ikke Norges høje tal for visumsnydMinisterium: Vi genkender ikke Norges høje tal for visumsnyd

Norsk ambassades tal over falske dokumenter til visumansøgning er for høje, mener Udenrigsministeriet.

København. Der er en stigning i antallet af urigtige oplysninger, når der søges om visum på den danske ambassade i Islamabad i Pakistan, fortæller Søren Vøhtz, kontorchef i Udenrigsministeriets afdeling for pas og visum.

Der er dog ikke snyd i 80 til 90 procent af tilfældene, som det ifølge det norske nyhedsbureau NTB er tilfældet på den norske ambassade i Islamabad, mener han.

- Vi oplever et migrationspres og en stigning i brug af falske dokumenter og urigtige oplysninger. Andelen er ikke så høj som citeret i norsk presse, siger Søren Vøhtz.

Den norske ambassade i Islamabad har ifølge NTB oplevet, at lokale i den pakistanske by i højere grad snyder i håb op at få et Schengenvisum.

Et Schengenvisum giver folk uden for EU adgang til at rejse i alle 22 Schengenlande i op til tre måneder ifølge eu.dk.

I en rapport fra den norske ambassade står der ifølge NTB:

- Den lokale Schengen-gruppe anslår, at der er falske dokumenter og urigtige oplysninger i så mange som 80 til 90 procent af ansøgningerne.

Ifølge Søren Vøhtz giver danske ambassader afslag på lidt over en tredjedel af visumansøgningerne fra Pakistan.

- Hvis så mange havde falske dokumenter, ville vi have en afslagsprocent, der var væsentlig højere. Jeg kan ikke genkende de tal, som norsk presse citerer.

I 2015 blev der af danske ambassader udstedt visa til 1701 personer fra Pakistan, mens antallet i 2016 var 1849.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx