11/07-17 14:13

Russisk advokat benægter at have haft informationer om ClintonRussisk advokat benægter at have haft informationer om Clinton

Washington. En russisk advokat, der mødtes med præsident Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., nægter over for tv-stationen NBC, at hun havde nogen forbindelser til Kreml.

Hun siger også, at hun aldrig har haft særlige informationer om Hillary Clinton.

- Jeg har aldrig ligget inde med oplysninger, der var skadelige eller ømtålelige for Hillary Clinton, siger advokaten, Natalia Veselnitskaja, til NBC News i et interview i Moskva tirsdag.

- Det har aldrig været min hensigt at skaffe eller anvende dem, siger hun.

Donald Trump Jr. har på Twitter indrømmet, at han deltog i et møde med den russiske advokat under valgkampen.

Hidtil har Donald Trump nægtet, at en udenlandsk enhed har været indblandet i hans kampagnestabs affærer. Der er derfor stor fokus på de nye oplysninger om Donald Trump Jr.

Det amerikanske senats efterretningskomités topdemokrat Mark Warner siger, at han "bestemt" vil tale med Donald Trump Jr. vedrørende hans møde med den russiske advokat.

Ifølge New York Times vidste Donald Trump Jr., at mødet var et led i den påståede indblanding fra den russiske regering i den amerikanske valgkamp.

Donald Trump Jr. skriver på Twitter, at han med glæde samarbejder med Senatets efterretningskomité.

Han har hyret advokaten Alan Futerfas til at tage sig af sagen.

Paul Manafort, der var kampagnechef for Donald Trump, og Jared Kushner, Trumps svigersøn, var også med til mødet med den russiske advokat.

Der kom intet ud af mødet, har en talsmand i Det Hvide Hus oplyst mandag.

Det samme har Donald Trump Jr. erklæret.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx