28/08-17 13:48

3F forventer flere tilsvarende Uber-domme fremover3F forventer flere tilsvarende Uber-domme fremover

Fagforeningen 3F forventer, at mandagens fire Uber-domme kun er toppen af isbjerget.

København. Fagbevægelsen har været flittig til at protestere over Ubers forsøg på at tage en bid af det københavnske taxamarked, mens selskabet fortsat var aktivt i Danmark.

Derfor er Bo Weye Hansen, der er faglig medarbejder ved 3F Københavns Chauffører, naturligvis også tilfreds med mandagens dom fra Københavns Byret, hvor fire tidligere Uber-chauffører er idømt store bøder.

Han siger til Fagbladet 3F:

- Vi har som branche været fuldstændigt mundlamme over, at man kunne bruge en applikation på sin telefon til at køre rundt og lege taxa - uden at man blev straffet for det.

- Men det viser den her dom jo heldigvis også, at det kunne man ikke.

Dommen er faldet på baggrund af oplysninger fra skattevæsnet i Holland, hvor Uber er registreret.

Disse oplysninger omfatter cirka 1500 andre danskere, og Bo Weye Hansen forudser nu, at disse tidligere Uber-chauffører får tilsvarende bøder.

Og det kan blive til endnu flere, hvis hollænderne også videresender oplysninger for 2016 og 2017.

- Det vil sige, at det nok kun er toppen af isbjerget, vi har set nu, siger han til Fagbladet 3F.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx