29/09-17 05:04

Ung bilist jagter modkørende efter at have fået det lange lysUng bilist jagter modkørende efter at have fået det lange lys

Politiet har anholdt 18-årig mand fra Sorø for hasarderet kørsel og for at bringe andres liv i fare.

Sorø. Politiet i Sydsjælland har anholdt en 18-årig mand fra Sorø for hasarderet kørsel og for at bringe andres liv og førlighed i fare.

I en orange bil af mærket Chevrolet Matiz jagtede og påkørte han natten til fredag en anden bilist, der kørte i en stor Mercedes-taxa.

Passagerer i den orange bil har desuden kastet med flasker mod og smadret ruder i taxaen.

Episoden fandt sted på Slagelsevej i Sorø i tidsrummet fra midnat og frem til klokken 00.30.

- Føreren af taxaen giver det lange lys til føreren af den orange Chevrolet, og det er angiveligt det, der starter hele episoden, oplyser Søren Østervig, der er vagtchef ved Sydsjællands Politi.

- Det er jo ikke noget, vi oplever hver nat, at en bil jagter en anden bil gennem længere tid, siger Søren Østervig.

Politiet leder lige nu efter vidner, der kan underbygge sagen.

- Vi har føreren af den orange bil på politistationen nu, hvor han bliver afhørt, ligesom vi har taget blodprøve af ham, siger vagtchefen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx