16/08-17 12:23

Valutamodvind får Coloplast til at sænke forventningerValutamodvind får Coloplast til at sænke forventninger

Coloplast justerer sin forventning til det forskudte regnskabsår 2016/17. Det skyldes i høj grad svag dollar.

København. En svag dollar og et svagt pund får ledelsen i Coloplast til at sænke forventningerne til omsætningsvæksten.

I forbindelse med regnskabet for tredje kvartal melder selskabet ud, at man nu kun forventer en rapporteret vækst målt i danske kroner på seks procent, hvor man tidligere forventede at lande et sted imellem syv og otte procent.

Selskabet fastholder dog, at man regner med, at omsætningen vokser med otte procent målt i lokale valutaer.

Regnskabet for tredje kvartal i det forskudte regnskabsår 2016/17 viser da også, at man er godt på vej.

Den organiske vækst i kvartalet endte nemlig på otte procent og steg til 2912 kroner, målt i danske kroner.

Det skete endda på trods af, at man har fratrukket et beløb 90 millioner kroner, fordi der er sket fejl i den amerikanske forretning.

Her leverer Coloplast blandt andet kontinensprodukter til amerikanske krigsveteraner, og det er i den forbindelse, at fejlen er konstateret.

- Vi leverer et tilfredsstillende kvartalsregnskab, hvor mange af vores større markeder gør det godt, herunder Storbritannien og USA.

- Derudover leverer vores "øvrige markeder" 14 procent organisk vækst i tredje kvartal, hvilket blandt andet skyldes et stærkt vækstmoment i Kina og Rusland, siger Lars Rasmussen, der er administrerende direktør, i en kommentar til regnskabet.

Kun i forretningsbenet hud- og sårpleje er der lidt knas i salgsmaskinen.

Her udgjorde den organiske vækst kun én procent, og det skyldes blandt andet det græske og franske marked, hvor der er gennemført prisreformer.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx