08/02-18 21:47

Brentford-manager forbereder sig på Lasse Vibe-exitBrentford-manager forbereder sig på Lasse Vibe-exit

Dean Smith har allerede talt med Lasse Vibe, der er formaliteter fra at skifte væk fra Brentford.

Brentford. Det er formentlig et spørgsmål om kort tid, før Lasse Vibe forlader den engelske fodboldklub Brentford.

Den 30-årige angriber, der har spillet 11 A-landskampe for Danmark, er ifølge medieberetninger fra England meget tæt på en aftale med den kinesiske klub Changchun Yatai.

Brentford-manager Dean Smith siger torsdag om Lasse Vibe til klubbens Twitter-profil:

- Han vil blive savnet, men han vil blive erstattet.

Over for getwestlondon.co.uk uddyber Dean Smith sine tanker om Lasse Vibes snarlige farvel.

- Blandt staben og spillerne vidste vi, at det var afgjort. Papirarbejde holdt det tilbage. Jeg har talt med Lasse og takket ham. Det har ikke ændret noget på nogen måde.

- Han var spændt, men samtidig trist. Han har nydt tiden i Brentford. Det har været en produktiv tid for ham og os, siger manageren.

Lasse Vibe kom i sommeren 2015 til Brentford fra svenske IFK Göteborg.

Danskeren har i denne sæson scoret syv ligamål for Brentford, der er nummer 11 i den næstbedste række, Championship.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forskere har fundet verdens vildeste...
bt.dk
Prins Henriks nevø afslører private...
bt.dk
Se danskernes sidste farvel til prins...
bt.dk
Tidligere dansk Burberry-model kendt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx