12/07-17 22:13

Virksomheder lover dusør til ansatte for at finde ny kollegaVirksomheder lover dusør til ansatte for at finde ny kollega

Flere virksomheder er begyndt at betale en kontantbonus, hvis en medarbejder hjælper med rekrutteringen.

København. Jagten på de bedste nye medarbejdere får danske virksomheder til at udlodde bonus i form af kolde kontanter, hvis en ansat peger rekrutteringsafdelingen i den rigtige retning.

Det skriver Berlingske Business.

Dansk Erhverv samt fagforeningerne bekræfter over for Berlingske Business, at bonusordninger for at hjælpe med at finde en ny kollega er meget udbredt.

- Nogle virksomheder må takke nej til nye ordrer, fordi de ikke kan få nye hænder og hjerner til at arbejde for sig.

- Det er et kæmpe problem, og alle kneb gælder for at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere, siger Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering hos Dansk Erhverv, til Berlingske Business.

En af de virksomheder, der har benyttet sig af metoden, er it- og softwarevirksomheden KMD.

Her har ordningen kørt i nogle år. Den enkelte medarbejder får 10.000 kroner i bonus, hvis et tip om en ny kollega fører til en ansættelse. Det er indtil videre sket næsten 70 gange.

- For os er det en billigere og bedre måde at få tiltrukket kvalificeret arbejdskraft.

- Vi kunne godt bruge ekstern hjælp til rekrutteringen, men hvis vi skal bruge headhuntere til at finde de her mennesker, vil vi kun kunne få syv personer for de penge, vi har brugt til at udbetale bonus, siger Søren Billeskov, ansvarlig for rekruttering og talentudvikling i KMD, til Berlingske Business.

Han understreger, at ordningen gælder for alle stillinger i virksomheden, men den bliver først og fremmest brugt i forhold til dataloger og andre med naturvidenskabelig baggrund samt ingeniører.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
'Kæmp eller tilslut dig': Danske...
bt.dk
Elon Musk om Tesla-problemer: 'Det...
bt.dk
30 år gammel mordgåde kan endelig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx