26/12-17 21:34

Flere af regeringens udlændingestramninger har ikke været i brugFlere af regeringens udlændingestramninger har ikke været i brug

Hver fjerde af regeringens udlændingestramninger har ikke været i brug eller haft direkte effekt.

København. Da regeringen havde vedtaget 50 stramninger af udlændingepolitikken, fejrede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) det med en efterhånden temmelig berømt kage på Facebook.

Siden er yderligere 17 stramninger kommet til.

Men af de i alt 67 tiltag har 16 ikke været taget fuldt i brug eller haft nogen direkte effekt.

Det viser en gennemgang af udlændingestramningerne, skriver Jyllands-Posten.

Eksempelvis har regeringen vedtaget skærpede regler i marts. De betød, at kriminelle udlændinge dømt til udvisning mister deres lommepenge på cirka 30 kroner om dagen, hvis de forsømmer pålagte pligter.

Men ingen er endnu trukket i ydelsen, oplyser Udlændingestyrelsen til avisen.

Hos Dansk Folkeparti erkender udlændingeordfører Martin Henriksen, at flere tiltag er i "småtingsafdelingen".

- Man får fornemmelsen af, at nogle ting kun træder i kraft på papiret, men ikke i virkeligheden. Det er et problem. Ministeren må få styr på sit område, siger han til Jyllands-Posten.

Inger Støjberg siger til Jyllands-Posten, at det ikke er et "succeskriterium, at hver enkelt stramning har været i anvendelse".

- Formålet med de 67 stramninger af udlændingepolitikken har først og fremmest været at få styr på tilstrømningen til Danmark, og det er lykkedes, skriver ministeren blandt andet i en mail til Jyllands-Posten.

Inger Støjberg tilføjer, at hun vil følge op på, om alle tiltag er blevet foldet ud.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Vild overraskelse i kæmpe pokalchok:...
bt.dk
Premier League-spillere ville stjæle...
bt.dk
Regnskab afslører: Dansk firma solgt...
bt.dk
Kæmpe nedtur for Jamie Oliver:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx