16/11-17 08:55

Politiske kilder: Mugabe forhandler om fremtidig rollePolitiske kilder: Mugabe forhandler om fremtidig rolle

Der er fortsat uvished om, hvorvidt operation i Zimbabwe vil medføre afslutning for Mugabes styre.

Harare. En katolsk præst i Zimbabwe fungerer som mægler i forhandlinger om en mulig politisk tilbagetræden for præsident Robert Mugabe, siger politiske kilder.

Mugabe insisterer på, at han kun kan tvinges ud ved et valg i sit parti Zanu-PF, siger efterretningskilder.

Der er stadig uvished om, hvorvidt militærets operation i Zimbabwe vil medføre en formel afslutning for den 93-årige Mugabe styre.

Generalernes vigtigste mål synes at være, at de får forhindret, at Mugabes kone, Grace, som er 41 år yngre end den aldrende præsident, kommer til magten.

En talsmand for partiet MDC siger samtidig, at oppositionslederen Morgan Tsvangirai er vendt hjem til Harare.

Tsvangirai var taget til udlandet for at blive behandlet for kræft. Han vendte tilbage til Harare sent onsdag.

Zimbabwes militær syntes onsdag at have overtaget kontrollen med landet. Men generalerne afviser, at der har været et kup.

Uroen kommer, efter Mugabes fyring af sin vicepræsident, Emmerson Mnangagwa. Det sker i et opgør om, hvem der skal lede landet efter Mugabe.

Iagttagere siger, at Mugabe var i færd med at køre Grace Mugabe i stilling som hans efterfølger.

Robert Mugabe er nomineret til endnu et genvalg næste år, men hans helbred er svækket, og han har været på flere hospitalsbesøg i Singapore.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx