31/08-17 21:20

Sønderjyskes håndboldherrer sejrer i ligapremiereSønderjyskes håndboldherrer sejrer i ligapremiere

Sønderjyske sejrede sikkert over Skanderborg i sæsonens første kamp i herrernes håndboldliga.

Sønderborg. Det endte med en sikker hjemmesejr, da Sønderjyskes håndboldherrer torsdag aften tog imod Skanderborg Håndbold i sæsonens første opgør overhovedet i den bedste danske herrehåndboldliga, 888 Ligaen.

Værterne vandt med 28-20 på hjemmebanen i Sønderborg.

Torsdagens opgør var indledningsvist en tæt affære, inden hjemmeholdet stille og roligt begyndte at trække fra. 12-8 var stillingen ved pausen.

I anden halvleg fik gæsterne en fin start og fik blandt andet reduceret til 13-14. Tættere på kom Skanderborg dog ikke, og til sidst trak Sønderjyske fra igen og kunne fejre den sikre sejr på 28-20.

Sønderjyskes topscorer blev Mikkel Kjær Møller med seks mål, mens Jonas Eichwald og Morten Balling begge scorede fem gange for Skanderborg.

Fredag tager HC Midtjylland imod Ribe-Esbjerg, inden første rundes øvrige opgør spilles i løbet af weekenden.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx