25/12-17 09:35

Mand kørte bil ind i SPDs bygning i BerlinMand kørte bil ind i SPDs bygning i Berlin

En anholdt efterforskes for at have haft planer om ildspåsættelse, da han medbragte flere dunke med benzin.

Berlin. En mand kørte med overlæg ind i det tyske socialdemokrati SPD's hovedkvarter sent juleaften og forklarede senere, at han havde til hensigt at begå selvmord.

Den 58-årige bilist blev kun lettere kvæstet.

- Han blev bragt til hospitalet, siger politiet, som oplyser, at manden også efterforskes for at have haft planer om ildspåsættelse.

Manden havde flere dunke med benzin og flasker med lightergas i sin bil.

Bilen synes kortvarigt at have været i brand. Fotos fra stedet viser spor efter brand og halvt smeltede sædebetræk.

Det er uklart, om der var mennesker i SPD-bygningen på det tidspunkt, hvor han kørte ind i den.

Manden kørte ifølge de første oplysninger bilen ind i hovedindgangen i Willy-Brandt-Haus, som SPD's hovedkvarter hedder.

SPD var juniorpartner i en såkaldt storkoalition sammen med forbundskansler Angela Merkels konservative kristelige demokrater, og partiet har nu overvejelser om at gå ind i en endnu en koalition efter forbundsdagsvalget i september.

Lederskabet i SPD har stemt for at indgå i sonderende koalitionsforhandlinger med Merkels CDU.

De sonderende forhandlinger er ifølge SPD-leder Martin Schulz sat til begyndelsen af januar. Schulz siger. at forhandlingerne ikke skal forveksles med en garanti for, at SPD vil være en del af en ny storkoalition.

I SPD's bagland er der udbredt skepsis mod at indgå i endnu en koalition med CDU.

Den store koalition, som konstellationen bestående af SPD og CDU/CSU kaldes, sad fra 2013 og frem til valget.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet har klar besked til tre...
bt.dk
Politiet: Person er ramt i låret...
bt.dk
Demokraterne sagsøger Rusland, Trumps...
bt.dk
Politiet: Død person fundet i bil med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx