11/11-17 15:10

Kina optrapper kamp mod korruptionKina optrapper kamp mod korruption

Korruption kan føre til, at Kina bliver slettet fra historien, siger ny anti-korruptions-leder.

Beijing. Kina må vinde kampen mod korruption eller risikere at glide ud af historien, siger den nye leder af en forstærket antikorruptionskampagne, som det regerende kommunistparti har besluttet at optrappe.

Zhao Leji, der i sidste måned blev udnævnt af de syv medlemmer i det nye politbureaus indercirkel, skal føre an i præsident Xi Jinpings bekæmpelse af den udbredte bestikkelseskultur i landet.

I et indlæg i avisen Folkets Dagblad skriver han, at en fiasko vil føre til kommunistpartiets undergang.

- Hvis vores kontrol med partiet ikke er stærk, og hvis partiets ledelse ikke er streng, så vil partiet blive slettet af historien, og det vil ikke kunne udføre dets historiske opgaver, skriver Zhao.

Xi har lige som andre før ham også advaret om, at problemerne med bestikkelse er så alvorlige, at det kan svække partiets greb om magten.

Præsidentens indsats på området har foreløbigt ført til, at over 1,3 million embedsfolk har mistet deres job eller er blevet straffet.

Kommunistpartiet har traditionelt ofte benyttet sig af sit eget disciplinærsystem i stedet for automatisk at melde de formodede kriminelle til politiet.

Ved den store Folkekongres i sidste måned blev den kinesiske præsident valgt for en ny femårig periode.

I sine foreløbige fem år på magtens tinde, hvor han blandt andet gjort det sværere at udtale kritik og politisk uenighed i sit hjemland, har han både gået efter "tigre" og "fluer", hvilket henviser til eliten og almindelige bureaukrater.

Xi Jinpings kampagne mod korruption er målrettet regeringen, militæret, embedsværket og statsejede selskaber.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx