02/05-18 16:42

TM Tønder appellerer afgørelse i håb om ligafremtidTM Tønder appellerer afgørelse i håb om ligafremtid

TM Tønder accepterer ikke nedrykningen og ønsker en kamp om en plads i håndboldens bedste række.

Tønder. Håndboldklubben TM Tønder kæmper videre for sit liv i herrernes bedste række.

Klubben rykkede ned som følge af sidstepladsen i denne sæsons grundspil, men klubben udfordrer dette, da den mener, at konkursramte HC Midtjylland bør tildeles den direkte nedrykningsplads.

Derfor har Tønder indbragt afgørelsen for appelinstansen i Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Man ønsker at spille en kamp mod vinderen af oprykningskampen mellem Lemvig og Randers om en plads i den bedste liga næste år.

- DHF har meddelt TM Tønder, at DHF’s turnering er inddelt i tre faser: Grundspillet, ligakvalifikationsspillet og slutspillet samt semifinaler, finaler, bronzekampe og kvalifikationskampe til ligaen og 1. division.

- Efter sidste kamp i hver fase er der lukket for ændringer som følge af konkurs m.v., lyder det fra DHF på forbundets hjemmeside.

- TM Tønder har nedlagt påstand om at genindtræde i turneringen (efter HCM's konkurs i turneringens anden fase) for at spille kampe mod den samlede vinder af Lemvig-Randers om en plads i Håndboldligaen i den kommende sæson.

- DHF har efter den nedlagte påstand truffet afgørelse om, at TM Tønder er rykket ud som en følge af holdets placering som nr. 14 i grundspillet, skriver DHF.

Det er denne kendelse, som Tønder har valgt at sende videre til appelinstansen under DHF.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Mourinho vil lade rekordkøb...
bt.dk
Simon Kjær i usædvanlig bøn: Vil have...
bt.dk
I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Fik hjertestop i politiets varetægt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx