10/09-17 18:00

FCK besejrer FCM i underholdende målfestFCK besejrer FCM i underholdende målfest

Der var målfest i Parken søndag, hvor FC København i et sandt drama slog FC Midtjylland med 4-3.

København. Efter en skidt sæsonstart fik FC København søndag noget at glæde sig over, da holdet på hjemmebane besejrede FC Midtjylland med 4-3 i en sand målfest.

Med sejren står FCK med 12 point efter otte kampe i Alka Superligaen - ét mindre end søndagens gæster fra FCM.

FCK gav til kampen debut til forsvarsspiller Denis Vavro og midtbanespiller Carlos Zeca, der begge skulle få en afgørende rolle.

Gæsterne eksperimenterede med taktikken, da holdet stillede op i en uvant 3-4-3-formation, og det fik betydning for resultatet.

Det ender oftest målrigt, når de to hold krydser klinger, og søndagens opgør i Parken var ingen undtagelse - tværtimod.

Angriber Pieros Sotiriou og kantspiller Benjamin Verbic gav værterne en drømmestart med et mål hver i det første kvarter, men så tog kampen en uventet drejning.

FCM var usynlige i kampens indledning, men på tre gyldne minutter kom gæsterne tilbage i kampen på scoringer af backerne Filip Novak og Rasmus Nissen.

Udligningen i det 29. minut kom efter et målmandsdrop af Robin Olsen, der upresset tabte bolden for fødderne af Nissen.

Det høje tempo fortsatte efter pausen, hvor værterne pressede hårdt på for en ny føring. Det sørgede Verbic for med en fornem frisparkskasse efter en time.

Få minutter efter stemplede FCK-debutanterne ind. Denis Vavro stod for assisten, da en velspillende Carlos Zeca fandt vej til nettet med et hovedstød.

FCM fik en livline i 89. minut efter et FCK-selvmål af Nicolai Thomsen, men det endte fortjent med en sejr til værterne på 4-3 efter et hæsblæsende opgør.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx