09/11-17 14:38

Politiet sigter 23-årig mand for drabsforsøg efter påkørselPolitiet sigter 23-årig mand for drabsforsøg efter påkørsel

23-årig aarhusianer kørte ind i betjent, da han forsøgte at undslippe ordensmagten, oplyser politiet.

Aarhus. En 23-årig mand fra Aarhus er torsdag blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Østjyllands Politi mener, at han kan sættes i forbindelse med en påkørsel onsdag i Bispehaven i det vestlige Aarhus.

Her blev en person kørt ned og var i nogle timer i livsfare. Politiet mener, der var tale om en bevidst påkørsel.

Den 23-årige blev anholdt torsdag formiddag. Han forsøgte at undslippe politiet og kørte ind i en politibetjent, som røg op på kølerhjelmen.

Betjenten slap dog uden skader.

Den anholdte sigtes ifølge Østjyllands Politi for forsøg på manddrab, for vold mod en betjent og for flere færdselsforseelser.

Han fremstilles i grundlovsforhør fredag.

Østjyllands Politi oplyste onsdag, at episoden sandsynligvis ikke har noget at gøre med bandemiljøet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx