09/11-17 08:04; Opdateret: 09/11-17 09:19

Tv-udbyder: TV2 ødelægger vores forretningTv-udbyder: TV2 ødelægger vores forretning

Det er svært at sælge tv-pakker, når DR og TV2 selv streamer tv-indhold, lyder det fra Stofa.

storybild

Det er sværere at sælge tv-pakker til danskerne, når offentlige tv-stationer tilbyder indhold, der er billigere, end tv-udbyderne selv kan købe det for. Scanpix/Torkil Adsersen

København. Kunderne siver langsomt væk fra tv-udbydere som Stofa, der hvert kvartal må se salget af tv-pakker falde i både antal og størrelse.

Og det bærer TV2 blandt andet skylden for, mener Stofas administrerende direktør, Ole Fruekilde.

Problemet er, at Stofa skal betale mere for at tilbyde TV2's kanaler til sine kunder, end kunderne selv kan købe et TV2 Play-abonnement for direkte hos TV2.

Dermed er TV2 med til at skubbe på flugten væk fra tv-pakkerne, mener Ole Fruekilde.

- Hvis prisen steg på et TV2 Play-abonnement, så det svarer til markedsprisen på TV2's kanaler, vil danskerne måske være mere kritiske i forhold til den værdi, man får igennem et Play-abonnement kontra en tv-pakke, siger han til Finans.

TV2's digitale direktør, Anders Blauenfeldt, mener ikke, at det er hans og tv-stationens opgave at holde liv i tv-udbydernes forretningsmodel.

- Det står ikke skrevet i sten, at vores indhold skal distribueres gennem store tv-pakker.

- Vi skal drive TV2's forretning bedst muligt, selv om det går ud over tv-udbydernes omsætning, siger han til Finans.

Brancheforeningen Branchen Forbrugerelektronik har skriftligt opfordret kulturministeren til at stille krav om, at det statsejede TV2 ikke må kræve mindre for et digitalt abonnement, end udbyderne skal betale for at tilbyde kanalen til deres kunder.

Også DR satser massivt på streaming af tv-indhold og er dermed med til at skubbe på udviklingen, hvor en tv-pakke skiftes ud med en streamingmodtager som Apple TV eller Chromecast.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx