29/08-17 10:07; Opdateret: 29/08-17 10:38

Ekstra skattefradrag skal opmuntre til opsparing til pensionEkstra skattefradrag skal opmuntre til opsparing til pension

Regeringen ønsker at hæve fradraget for at spare op til pension. Det viser regeringens skatteudspil tirsdag.

København. Det skal bedre kunne betale sig at spare op til pension. Derfor vil regeringen forbedre vilkårene for at spare op.

Det fremgår af regeringens skatteudspil, som skal forhandles i Folketinget.

Ifølge udspillet vil regeringen indføre et ekstra skattefradrag for fradragsberettigede pensionsordninger som livrente eller ratepension. Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i juni at indføre et fradrag.

- Det går ikke, at folk undlader at spare op til egen pension, fordi man modregnes. Det er ikke holdbart for sygeplejersken eller for samfundet, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K)

Fremover betaler det sig bedre for folk, som bor på Baltorpvej i Ballerup, hvor Brian Mikkelsen selv har boet, at spare op til pension, siger han.

Det skal især gavne mange skatteydere med mellemindkomst. Det kan i dag i mange tilfælde ikke betale sig for dem at spare op, fordi de modregnes i offentlige ydelser som folkepension, når de forlader arbejdsmarkedet.

Når danskerne selv sparer op til pension, bliver de mindre afhængige af statslige ydelser. Mange ældre danskere har kun deres folkepension, ATP og måske ældrecheck at leve af i deres alderdom.

Regeringens udspil vil give et årligt skattefradrag ved pensionsindbetaling mellem 16.000 kroner og 87.000 kroner.

Desuden skal beskæftigelsesfradraget udvides, så det omfatter fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Det gavner især lavtlønnede.

- Det kan ikke betale sig at spare op, hvis man også får beskæftigelsesfradrag. Det fjerner vi nu, siger Brian Mikkelsen.

Endelig vil regeringen sløjfe udligningsskatten. Den blev i 2011 indført for personer med meget store pensionsudbetalinger.

Udligningsskatten betales af pensionsudbetalinger inklusive folkepension over et bundfradrag på 397.000 kr.

Udligningsskatten aftrappes med ét procentpoint årligt. Den skal være udfaset i 2020. Regeringen vil sløjfe udligningsskatten fra 2018.

Udligningsskatten omfatter ikke udbetalinger fra aldersopsparing, kapitalpensioner, invalidepension, førtidspension eller efterløn.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx