28/04-18 01:49

Dommer placerer Cosby i husarrest efter dom i overgrebssagDommer placerer Cosby i husarrest efter dom i overgrebssag

Den 80-årige komiker Bill Cosby må ikke forlade sit hjem, mens han venter på strafudmåling for sine overgreb.

Cheltenham. Den vanærede amerikanske komiker Bill Cosby er blevet placeret i husarrest, efter at han er blevet dømt skyldig i tre tilfælde af seksuelt overgreb.

Beslutningen om husarresten blev truffet af en dommer fredag.

Samme dommer besluttede, at 80-årige Cosby skal bære en gps-sender. Det fremgår af retsdokumenter i sagen.

Restriktionerne betyder, at Bill Cosby ikke må forlade sit hjem i Cheltenham i delstaten Pennsylvania.

Han kan dog forlade i huset, hvis han skal til lægen eller har en aftale med sine advokater. Disse aftaler skal dog godkendes af myndighederne, og Cosby må under ingen omstændigheder forlade sit amt.

Bill Cosby blev torsdag af et nævningeting dømt skyldig i 2004 at have forgrebet sig seksuelt på en kvinde, han havde bedøvet.

Den 80-årige skuespiller, der blandt andet spillede hovedrollen i komedieserien The Cosby Show, der blev sendt i 80'erne og starten af 90'erne, står muligvis over for en lang fængselsstraf.

Der er dog endnu ikke fastsat en dato for strafudmålingen. Det ventes, at den vil falde i starten af juli.

Bill Cosbys advokat har indikeret, at komikeren vil anke torsdagens afgørelse.

- Kampen er ikke slut, sagde han efter domsafsigelsen.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx