23/07-17 01:36

Kolarov forlader som den fjerde back i år Manchester CityKolarov forlader som den fjerde back i år Manchester City

Efter syv år og to mesterskaber med Manchester City fortsætter Aleksandar Kolarov karrieren hos AS Roma.

Manchester. Aleksandar Kolarov forlader som den fjerde back i sommerens transfervindue Manchester City.

Lørdag underskrev den 31-årige serber en aftale med AS Roma fra Italien.

Siden sæsonafslutningen har Manchester City dermed sagt farvel til fire spillere på den position. De tre andre er Gaël Clichy, Bacary Sagna og Pablo Zabaleta.

I stedet har klubben hentet Kyle Walker fra Tottenham, og næste back på indkøbssedlen skulle være Danilo fra Real Madrid.

Den spanske klubs træner, Zinedine Zidane, bekræftede lørdag, at brasilianeren er på vej væk. Manchester City forsøger angiveligt også at sikre sig venstrebacken Benjamin Mendy fra Monaco.

Roma oplyser på sin hjemmeside, at klubben har betalt fem millioner pund for Kolarov. Kontrakten løber til sommeren 2020.

I sine syv år hos Manchester City har Kolarov været med til at vinde Premier League to gange, FA Cuppen én gang og Liga Cuppen to gange.

Kolarov nåede at spille næsten 250 kampe for City. De fleste som venstre back, men han har også været brugt som midterforsvarer eller på venstre side af midtbanen.

Han har allerede tilsluttet sig sine nye holdkammerater i Roma, der i disse dage er på træningsophold i Boston i USA.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Godsejer stævner kommune for højt...
bt.dk
Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Khloé Kardashian: Dét har overrasket...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx