07/01-18 14:18; Opdateret: 07/01-18 15:05

Mand ramt i begge ben ved skudepisode i NæstvedMand ramt i begge ben ved skudepisode i Næstved

En 22-årig mand er ramt af skud på Mosevej. Manden, der i forvejen er kendt af politiet, er uden for livsfare.

Næstved. En 22-årig mand er blevet ramt i begge ben ved en skudepisode i Næstved søndag eftermiddag.

- Vi får klokken 13.39 en anmeldelse om, at en person er blevet ramt af skud i begge ben. Han er ramt i venstre knæ og højre læg, siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Offeret for skyderiet, der fandt sted på Mosevej, er uden for livsfare.

- Der er tilsyneladende affyret to skud, men vi ved ikke, om han er ramt af begge skud, eller om det ene skud har såret ham i begge ben, siger Søren Østervig

Den 22-årige er i forvejen kendt af politiet, som ved 15-tiden dog ikke kan sige noget om motivet - herunder om skyderiet skulle være banderelateret.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i halvandet års tid haft travlt med flere skyderier og voldsepisoder, der menes at udspringe af især to konflikter i rocker- og bandemiljøet.

Grupperne Satudarah og Mongols har en konflikt kørende, og det gælder også Satudarah og Bandidos.

Konflikterne har betydet, at politiet indførte visitationszoner i flere byer og forbød bander og rockere at opholde sig i deres klubhuse.

I december var konflikterne dog stilnet så meget af, at politiet ophævede visitationszoner i Nykøbing Falster, Stubbekøbing og Maribo,

Desuden fik Bandidos igen lov til at bruge sit klubhus i Næstved, mens Satudarah helt opgav sit klubhus i Maribo.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Zorniger føler med guld-konkurrenten:...
bt.dk
Danske virksomheder satser stort på...
bt.dk
'Jeg tror, andre anser mig for at...
bt.dk
'Diva'-Rikke afslører: Det skete der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx