28/02-18 20:24

Fransk vicevært erkender omkring 40 voldtægter over årtierFransk vicevært erkender omkring 40 voldtægter over årtier

En formodet serievoldtægtsforbryder var en vellidt og hjælpsom mand, fortæller borgmester, som er i chok.

Valenciennes. En franskmand er tiltalt for voldtægter og overgreb på omkring 40 kvinder siden 1990'erne. Den 57-årige vicevært har erkendt sig skyldig.

Manden blev anholdt mandag i forbindelse med efterforskningen af en voldtægt i sidste uge i Belgien.

Politiet kunne ved hjælp af en nummerplade forbinde manden til voldtægten i nabolandet.

Via dna kunne politiet siden knytte ham til adskillige andre voldtægter over en 25-årig periode.

Den 57-årige, som kommer fra Pont-sur-Sambre nær grænsen til Belgien, er gift.

- Han skønner, at antallet af ofre er omkring 40, siger anklager Jean-Philippe Vicentini i byen Valenciennes.

Anklageren fortæller, at den mistænkte brugte den samme fremgangsmåde, når han angreb sine ofre.

- Han angreb dem bagfra meget tidligt om morgenen. Han bar handsker og var maskeret - enten helt eller delvist - eksempelvis med en hat.

Den mistænkte har forklaret, at han "handlede på tvangstanker, som han var ude af stand til at styre".

En kilde i politiet fortæller, at et af ofrene var 13 år. En anden pige var 17 år, da hun blev overfaldet af manden.

Avisen Voix du Nord skriver, at viceværten blev anholdt i sin bil i sin hjemby.

Omkring 100 mennesker er blevet afhørt, og de har afgivet dna-prøver.

Politiet fortæller, at den mistænkte ikke umiddelbart havde tiltrukket efterforskernes opmærksomhed. Han var vellidt og hjælpsom, fortæller borgmesteren i Pont-sur-Sambre.

- Vi er i chok, siger borgmester Michel Detrait.

Den mistænkte har tidligere været leder af den lokale fodboldklub. Han havde kontakt med mange mennesker i byen.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Eriksen snydt for drømmen: Manchester...
bt.dk
Demonstranter ved Forligsen: 'Nok er...
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx