14/02-18 01:24; Opdateret: 14/02-18 01:58

Mindst tre meldes ramt i to skyderier nær Salt Lake CityMindst tre meldes ramt i to skyderier nær Salt Lake City

En person er dræbt og to andre er såret af skud i en forstad til Utahs hovedstad, tweeter det lokale politi.

Salt Lake City. En person er dræbt og to andre er såret af skud tirsdag eftermiddag lokal tid i den amerikanske delstat Utah.

Skyderiet fandt sted i en forstad til delstatens hovedstad, Salt Lake City. Det skriver det lokale politi i et tweet natten til onsdag dansk tid.

Politiet har endnu ikke identificeret de tre skudofre.

- Mistænkt(e) er ikke tilbageholdt. Efterforskning er i gang, tweeter politiet i forstaden West Valley City.

Avisen Salt Lake Lake Tribune skriver, at politiet er kaldt ud til to skyderier, der fandt sted med få minutters mellemrum.

Det andet skyderi skete i et område ved navn South Salt Lake cirka ti kilometer fra West Valley City.

Offeret, en 16- eller 17-årig dreng, blev bragt på hospitalet i kritisk tilstand, siger polititalsmand Gary Keller til avisen.

Begge skyderier fandt sted efter klokken 16 tirsdag eftermiddag lokal tid.

Politiets efterforskere ved endnu ikke, om der er en forbindelse mellem de to hændelser.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet bekræfter: Vi har ham! Her...
bt.dk
Milliardæren Yvonne Seier...
bt.dk
Venner gennem 30 år: Eddie Skoller...
bt.dk
Kyllinge-gigant tvunget til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx