14/10-17 06:59

Astralis taber finale og går glip af millionpræmie i USAAstralis taber finale og går glip af millionpræmie i USA

E-sportsholdet Astralis var på vej mod en sejr i første map, men FaZe Clan var for stor en mundfuld.

Atlanta. Det danske e-sportshold Astralis tabte lørdag morgen dansk tid finalen i CS:GO ved Eleague-stævnet i Atlanta, USA.

Vinderen af de 500.000 amerikanske dollar blev FaZe Clan, der har danske Finn Andersen, som også går under navnet karrigan, på holdet.

I første map lagde Astralis overlegent ud og bragte sig foran 9-2. Danskerne var også foran 13-7, men FaZe Clan leverede et kæmpestort comeback og vandt 16-14. Der spilles bedst af 30 runder.

I andet map var magien væk for det danske Astralis-mandskab, der fik store klø af sin modstander.

Ved afslutningen af de første 15 runder var danskerne bagud 3-12. Og selv om der blev pyntet en smule på resultatet efter pausen, endte det ikke med aftenens andet store comeback.

FaZe Clan vandt 16-7 og dermed turneringen.

FaZe Clan havde i semifinalen gjort det af med et andet dansk storhold, North, som blev nedlagt med 2-0 i maps.

Men FaZe Clans eneste dansker, Finn "karrigan" Andersen, kunne godt nyde sejren alligevel.

- Jeg synes, vi vinder på en fantastisk måde. I mine øjne er Astralis det bedste hold i verden, men det var fantastisk at vinde på den måde her, sagde Finn Andersen, efter at FaZe Clan havde vundet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx