06/01-18 17:59

Agüero afværger truende City-exit i FA CuppenAgüero afværger truende City-exit i FA Cuppen

Premier Leagues tophold var bagud mod Burnley, men efter pausen førte Agüero an, da City slog til fire gange.

Manchester. Manchester City var lørdag i fare for et truende exit fra den engelske pokalturnering FA Cuppen.

Premier Leagues førerhold sikrede sig alligevel adgang til turneringens fjerde runde med en hjemmesejr på 4-1 over Burnley.

To scoringer fra Sergio Agüero inden for to minutter i anden halvleg gjorde udslaget i en kamp, hvor gæsterne overraskende tog føringen midtvejs i første halvleg.

Efter 25 minutter slap en lang Burnley-aflevering forbi City-forsvaret midt på banen, og så kunne Ashley Barnes løbe bolden op og banke gæsterne i front med 1-0.

Selv om City havde et stort overtag, så lykkedes det længe Premier League-konkurrenterne fra Burnley at forsvare eget mål.

Men godt ti minutter efter pausen brast håbet for gæsterne med to hurtige Agüero-scoringer.

Først lagde Ilkay Gündogan en flad frisparksbold udenom Burnleys forsvar og så kunne Agüero fra en halvspids vinkel sætte bolden ind ude ved stolpen til 1-1.

Kort efter var duoen på færde igen, da Gündogan på kanten af Burnley straffesparksfelt med hælen spillede Agüero helt fri til en forholdsvis nem 2-1-scoring.

I de sidste 20 minutter cementerede Leroy Sane og Bernardo Silva City-sejren med scoringerne til 3-1 og 4-1.

Pierre-Emile Højbjerg var med i de første 80 minutter, da Southampton slog Fulham 1-0 på udebane og avancerede til FA Cuppens fjerde runde.

Philip Billing gjorde comeback for Huddersfield, der på udebane slog Bolton 2-1. Danskeren blev sendt på banen med et kvarter tilbage af kampen, efter at han har været skadet i længere tid.

Brentford fra den næstbedste engelske række er færdig i FA Cuppen efter et nederlag til Notts County. Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Emiliano Marcondes startede på banen for Brentford, der tabte 0-1.

Danskeren ramte i overtiden stolpen med et hovedstød.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Situationen på det danske...
bt.dk
Midtjylland opgav guldet og har sat...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx