27/09-17 11:37

Mestertræner er blevet fyret efter kæmpenederlagMestertræner er blevet fyret efter kæmpenederlag

Magnus Haglund, der førte Elfsborg til det svenske mesterskab i 2006, er blevet afskediget i klubben.

Borås. De danske fodboldspillere Kevin Stuhr Ellegaard og Anders Randrup skal have ny cheftræner i deres klub, Elfsborg.

Den svenske klub meddeler, at samarbejdet med cheftræner Magnus Haglund er blevet bragt til ophør med omgående virkning.

Mandag tabte Elfsborg 0-6 ude til Malmö FF i Allsvenskan, og sammenholdt med en række andre dårlige resultater endte det med at koste Magnus Haglund jobbet.

- Vi vil gerne takke Magnus for det gedigne arbejde, han har lagt i klubben, og alt det han har bidraget med gennem årene.

- Vi vil samtidig gerne ønske ham held og lykke med hans fremtidige trænerkarriere, siger Elfsborgs formand, Bosse Johansson, til klubbens hjemmeside.

Magnus Haglund blev i november 2014 hentet ind til sin anden periode som cheftræner for Elfsborg, efter at den daværende træner, Klas Ingesson, døde.

Den i dag 44-årige Magnus Haglund trænede også Elfsborg fra 2004 til 2011, og i den periode blev klubben en magtfaktor i den bedste svenske række.

Højdepunktet kom i 2006, da Elfsborg vandt mesterskabet.

I denne sæson er det gået skidt for klubben, der ligger nummer ti i Allsvenskan og kun har vundet en gang i de seneste ti ligakampe.

Elfsborg oplyser, at assistenttrænerne Nemanja Miljanovic og Jan Mian overtager ansvaret for holdet i resten af sæsonen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx