04/10-17 21:35; Opdateret: 04/10-17 22:46

Cataloniens leder ønsker mægling med Spanien om løsrivelseCataloniens leder ønsker mægling med Spanien om løsrivelse

Carles Puigdemont havde forventet en invitation til dialog, siger han i tale efter afstemning om løsrivelse.

Barcelona. Den spanske regering har ført en politik, der er katastrofal for Catalonien, kritiserer regionens præsident, Carles Puigdemont, i en tale onsdag aften.

I den i spænding ventede tale understreger den catalanske leder, at han håber på dialog og mægling med centralregeringen.

- Denne situation kalder på mægling. Vi har modtaget forskellige tilbud de seneste timer, og jeg vil få flere. Alle ved, at jeg er klar til at tage del i en mæglingsproces, siger Puigdemont.

Den "spanske regering har handlet uansvarligt" ved ikke at ville acceptere mægling mellem parterne i den politiske krise, lyder hans kritik.

- Jeg vil gentage, så længe det er nødvendigt: Dialog og enighed er del af vort folks politiske kultur. Men staten (den spanske stat, red.) har ikke svaret positivt på disse tilbud, siger den catalanske leder.

Puigdemont sender også en direkte kritik mod kong Felipe VI, som tirsdag talte til spanierne i en båndet tv-tale.

Kongen "skuffede mange mennesker i Catalonien", siger Puigdemont ifølge avisen El Pais.

Regionens regering havde forventet en invitation til dialog, siger Puigdemont.

Onsdag aften afviser den spanske regering ifølge nyhedsbureauet Reuters at gå i dialog med catalonierne.

Det skyldes, at regeringen holder fast i, at det catalanske ønske om løsrivelse ifølge den spanske centralregering og domstolene er ulovlig.

- Hvis hr. Puigdemont ønsker at tale, forhandle eller at sende mæglere, ved han præcis, hvad han skal gøre først: gå tilbage og overhold loven, stod der i beskeden.

Det er onsdag kommet frem, at regeringen i Catalonien forventes at erklære regionens uafhængighed på mandag.

Det vil ske i forlængelse af folkeafstemningen søndag, da et stort flertal stemte for løsrivelse.

- Jeg er sikker på, at vi i løbet af de kommende dage vil vise vort land frem fra den bedste side, når Cataloniens institutioner vil tage folkeafstemningens resultat til efterretning, siger Puigdemont.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx