17/10-17 16:23

Anklage: Opfordrede mor til at forgribe sig på lille sønAnklage: Opfordrede mor til at forgribe sig på lille søn

Gennem tre måneder fik en mand en kvinde til at begå seksuelle overgreb på hendes fireårige søn.

Helsingør. Fra slutningen af juni til slutningen af september opfordrede en 42-årig mand via en chat en kvinde til at begå seksuelle overgreb på hendes fireårige søn.

Det mener politi og anklagemyndighed og i et grundlovsforhør tirsdag fandt en dommer ved Retten i Lyngby mistanken så begrundet, at manden blev varetægtsfængslet til 1. november.

Det oplyser anklager Helle Lykke Olesen fra Nordsjællands Politi.

I forvejen sidder moren, der også er 42 år, varetægtsfængslet i sagen.

Sigtelsen mod manden drejer sig om, at han skal have fået moren til at begå forskellige seksuelle overgreb på drengen.

I straffelovens forstand er der altid tale om voldtægt, når man udsætter et barn under 12 år for seksuelle overgreb.

Desuden sigtes han for medvirken til incest og blufærdighedskrænkelse, oplyser anklageren.

I grundlovsforhøret nægtede manden sig skyldig. Det er ikke muligt at få oplyst nærmere, hvad han har forklaret, da retsmødet foregik bag lukkede døre.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx