04/05-18 12:27

Landsholdet spiller Nations League i Aarhus til efteråretLandsholdet spiller Nations League i Aarhus til efteråret

Landsholdet møder Wales og Irland på Ceres Park. Sidste test før VM mod Mexico spilles på Brøndby Stadion.

København. Det danske fodboldlandshold får hjemmebane i Aarhus, når det nye format Nations League bliver indledt i efteråret.

9. september møder Christian Eriksen og holdkammeraterne Wales på Ceres Park, og 19. november kommer Irland på besøg.

Det er første gang siden marts 2015, at landsholdet spiller en kamp i Aarhus. Dengang slog Danmark USA med 3-2 på et hattrick af Nicklas Bendtner.

Nations League erstatter fra efteråret de betydningsløse venskabskampe. Der er således fire EM-billetter til 2020 på spil i turneringen, der består af flere lag med op- og nedrykning.

Dansk Boldspil-Union (DBU) oplyser desuden, at landsholdet spiller den sidste test før sommerens VM på Brøndby Stadion, hvor Mexico venter 9. juni. To dage senere sætter landsholdet sig i flyet mod Rusland.

Før kampen mod Mexico venter Sverige 2. juni i en test i Stockholm.

DBU har desuden placeret en testkamp mod Østrig 16. oktober på MCH Arena i Herning.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Inger Støjberg kritiserer kendt...
bt.dk
Amalie overvejer at tage et stort...
bt.dk
Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx