04/11-17 21:00

Andreas Bjelland udgår med hovedskade i Brentford-sejrAndreas Bjelland udgår med hovedskade i Brentford-sejr

Andreas Bjelland måtte lade sig skifte ud med en hovedskade få dage inden, landsholdet skal samles.

Brentford. Den danske landsholdsspiller Andreas Bjelland måtte udgå med en hovedskade, da Brentford besejrede Leeds med 3-1 den næstbedste engelske række.

Kort før pausen stødte danskeren hovedet sammen med en modspiller, og han måtte modtage behandling på banen. Men da pausen var ovre, var Brentford uden Bjelland, der var blevet skiftet ud.

Landsholdsspilleren er udtaget til Danmarks afgørende VM-kvalifikationskampe mod Irland, hvoraf den første spilles lørdag i Parken.

Lasse Vibe startede på bænken for Brentford, men han blev skiftet ind med ti minutter tilbage af kampen, hvor stillingen var 1-1.

Men i det 85. minut bragte Yoann Barbet Brentford foran 2-1, og i overtiden var det Ryan Woods, der sikrede sejren med sin scoring til 3-1.

Sejren bringer Brentford op som nummer 12 med 22 point, mens Thomas Christiansens tropper fra Leeds ligger nummer 10 med 23 point.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx