14/09-17 14:55; Opdateret: 14/09-17 15:47

Rusland, Tyrkiet og Iran vil have sikre zoner i SyrienRusland, Tyrkiet og Iran vil have sikre zoner i Syrien

Fremskridt i forhandlinger kan medføre, at der bliver oprettet zoner, hvor syrisk konflikt skal nedtrappes.

Astana. Rusland, Tyrkiet og Iran er tæt på at have udarbejdet en aftale om fire sikre zoner i Syrien, hvor konflikter skal nedtrappes.

Fremskridtene i forhandlingerne er blevet nået ved et møde i Astana i Kasakhstan, hvor forhandlere fra de tre lande mødtes onsdag.

- Vores primære opgave ved dette internationale møde om Syrien er at færdiggøre og etablere fire de-eskaleringszoner, siger lederen af den russiske delegation, Aleksander Lavrentjev.

- Vi er meget tæt på at nå en aftale om at oprette de fire zoner.

Forhandlingerne er foregået på "ekspertniveau", hvor der er blevet skabt et grundlag for en videre aftale, der skal forhandles om ved et todagesmøde. Her skal også det syriske regime og oppositionsgrupper deltage.

Det oplyser Kasakhstans udenrigsministerium.

Nedtrapnings-zonerne er blandt andet i den nordlige Idlib-provins.

Krigen i Syrien begyndte i 2011. Siden er flere millioner flygtet fra deres hjem.

De sikre zoner skaber betingelser for at bringe humanitær hjælp frem til de steder, hvor der er behov for den, og at fordrevne civile han vende tilbage til deres hjem.

Derudover oplyser Lavrentjev, at aftalen sandsynligvis vil medføre en bestemmelse om udsendelse af tilsynsførende - såsom militærpoliti - i de fire zoner og ved grænserne.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx