05/09-17 13:20

Uenigheder med Solbakken sender Brian Priske ud af FCKUenigheder med Solbakken sender Brian Priske ud af FCK

Brian Priske forlader FCK, blandt andet fordi han ikke kunne få den indflydelse, han ønskede sig.

København. Brian Priske er ikke længere assistenttræner for Ståle Solbakken i fodboldklubben FC København.

Det meddeler de danske mestre tirsdag på fck.dk.

Uenigheder mellem cheftræner Ståle Solbakken og Brian Priske ligger bag afskeden.

- Brian er en dygtig træner og en rigtig god personlighed, men vi har haft snakke omkring samarbejdet siden januar, og vi skulle nok have truffet denne beslutning tidligere.

- Begge parter har ønsket, at det skulle lykkes at finde en bedre løsning. Det har begge forsøgt, men vi må konstatere, at vi desværre ikke har været i stand til det, siger Ståle Solbakken til fck.dk.

FCK-træneren peger på, at han og Brian Priske har haft forskellige tilgange til indholdet i den daglige træning.

Derudover har Brian Priske ifølge Ståle Solbakken haft et ønske om at få større indflydelse på de taktiske beslutninger. Noget, som nordmanden ikke har ønsket at give den tidligere landsholdsspiller.

Brian Priske er ærgerlig over, at samarbejdet slutter efter lidt mere end et år.

- For mig har det dog altid været afgørende, at jeg er 100 procent bag det, vi laver, og her har vi haft nogle uenigheder i forhold til min rolle og nogle faglige ting i hverdagen, og til sidst har kompromiserne været for mange og for store.

- Hvad fremtiden bringer, ved jeg endnu ikke, men det bliver helt sikkert i fodboldverdenen, siger Brian Priske, der tidligere har været assistenttræner i FC Midtjylland.

I forbindelse med hans afsked har FCK gjort teknisk direktør Johan Lange til ny 1. assistenttræner, mens midterforsvareren Mikael Antonsson bliver ny 2. assistenttræner.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mestrene spiller med musklerne:...
bt.dk
Gitte brugte to timer på at køre 200...
bt.dk
Liverpools skurk dagen derpå: 'Jeg...
bt.dk
Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx