04/08-17 10:49

Sydkorea efterforsker diplomat nummer tre for sexovergrebSydkorea efterforsker diplomat nummer tre for sexovergreb

Efter to fyringer af diplomater undersøges Sydkoreas ambassadør i Etiopien for seksuelle overgreb.

Seoul. Sydkoreas udenrigsministerium har anmeldt landets ambassadør i Etiopien for flere seksuelle overgreb i Addis Ababa.

For nylig blev en anden diplomat ved ambassaden i Etiopien fyret for at have voldtaget en kvindelig kollega.

Med anmeldelsen fra ministeriet i Seoul kan anklagemyndigheden efterforske ambassadør Kim Moon-hwan. Han beskyldes for flere seksuelle overgreb mod ansatte på ambassaden.

- Seksuelle forbrydelser begået af ambassadens chef er blevet bekræftet af en grundig undersøgelse, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet ønsker i tillæg til straffesagen, at regeringens disciplinærkomité søger en "hård straf" til Kim Moon-hwan.

Der er ingen oplysninger om ofrenes nationalitet.

Det er ikke den første sag om sydkoreanske diplomaters overgreb.

Udenrigsminister Kang Kyung-wha vil skærpe opsynet med diplomater i udlandet. Hun siger, at hun er "forfærdet" over skandalen.

I juli besluttede ministeriet at fyre en anden erfaren diplomat ved ambassaden i Addis Ababa. Han havde voldtaget en yngre kollega, da hun var besvimet af druk under en fest på ambassaden.

En tredje sydkoreansk diplomat blev fyret i Chile, da han havde krænket mindreårige seksuelt i december sidste år.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx