23/07-17 18:13

Læger og patienter dræbt i angreb på hospital i AfghanistanLæger og patienter dræbt i angreb på hospital i Afghanistan

Lokal embedsmand beskylder Taliban for at have stukket ild til hospital og dræbt flere læger og patienter.

Kabul. Mellem ti og 12 læger og patienter er dræbt i et angreb på et hospital i Ghor-provinsen i det centrale Afghanistan.

Flere af de dræbte er børn, oplyser en lokal embedsmand.

Under angrebet blev hospitalet angiveligt stukket i brand.

- Hvad har børnene gjort disse mennesker?, spørger Abdul Basir Qaderi, som er medlem af det lokale provinsråd.

Han beskylder Taliban for at have angrebet hospitalet, efter den militante gruppe tog kontrol med det pågældende distrikt i provinsen.

Direktøren for provinsens sundhedsstyrelse oplyser til nyhedsbureauet AP, at Taliban gennemsøgte gangene i det pågældende hospital søndag morgen. Det skete angiveligt for at se, om der var sårede soldater, som de kunne slå ihjel.

Han siger, at han har modtaget meldinger om, at de militante har dræbt fire eller fem patienter. De dræbte er formentlig soldater eller politifolk.

Andre myndigheder i provinsen, som nyhedsbureauet AFP har kontaktet, kan ikke umiddelbart bekræfte oplysningerne om angrebet.

En talsmand for Taliban afviser i en besked på Twitter, at gruppen står bag et sådant angreb.

Taywara-distriktet blev søndag indtaget af Taliban efter flere dages kampe. Det oplyser næstformanden for provinsrådet.

- Distriktet har været under angreb fra Taliban siden torsdag, siger næstformand Mohammad Mahdavi.

Han tilføjer, at knap 70 afghanske politifolk og soldater blev dræbt og omkring 30 andre såret.

En talsmand for guvernøren siger, at de afghanske styrker blot har lavet en taktisk tilbagetrækning, og at de vil indlede en offensiv mod Taliban senere.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forening raser mod 'Luksusfælden':...
bt.dk
Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Det er blevet rekorddyrt at smide...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx