04/10-17 14:21

SF's kandidat til kommunalvalget i Morsø glippedeSF's kandidat til kommunalvalget i Morsø glippede

SF stiller op i 96 ud af 98 kommuner. Kun i Læsø Kommune og Morsø Kommune har partiet ingen kandidater.

Nykøbing Mors. I weekenden meldte SF ud, at partiet havde sine kandidater til kommunal- og regionsvalget 21. november klar.

I 97 ud af 98 kommuner kunne man stemme på en SF'er. Men det har vist sig at være en lidt for hurtig udmelding.

SF har nemlig alligevel ikke som ventet en kandidat i Morsø Kommune. Det skriver nordjyske.dk. SF's pressetjeneste på Christiansborg bekræfter oplysningen til Ritzau.

Kandidaten Stefan Ohlsen kunne ifølge nordjyske.dk ikke skaffe de 25 stillere, der skal til for at tilmelde sig en liste til valget, hvis man ikke i forvejen er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

Det var regnet for en formsag, men det lykkedes ikke inden deadline, som var klokken 12 tirsdag.

Det betyder altså, at SF er repræsenteret i 96 ud af 98 kommuner. Foruden Morsø Kommune er SF ikke repræsenteret i Læsø Kommune.

Omkring 800 SF'ere stiller op til kommunalvalget. 88 SF'ere stiller op til regionsvalget, som finder sted samme dag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx