22/08-17 11:28

Troels Lund lemper regler for unges småjobTroels Lund lemper regler for unges småjob

Unge skal kunne tage småjob hos en bager og McDonald's, mener beskæftigelsesminister, som vil lempe reglerne.

København. Unge 13-14-årige skal også kunne tage småjob hos McDonald's, når de i dag gerne de må stå i en bagerbutik. Derfor skal reglerne lempes, så unges småjob i fritiden ikke begrænses.

Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

- Det er en god idé, at vi gør det nemmere for unge mellem 13 og 15 år at få fritidsjob. Derfor lægger jeg op til at lave reglerne om, siger Troels Lund Poulsen.

Nu begrænses unge under 15 år af en bekendtgørelse samt en dom i Arbejdsmiljøklagenævnet. Unge må arbejde hos bagere, kiosker og grønthandlere, men ikke i pølsevogne eller burgerbarer.

- Bekendtgørelsen skelner mellem, om man må arbejde med ekspedition i en mindre eller større butik. Det giver god mening, at hvis man må ekspedere hos bagere, må man også hos McDonald's, siger Troels Lund Poulsen.

Beskæftigelsesministeren drøfter først sagen med Arbejdsmiljørådet og siden de politiske partier. Han håber i efteråret at lave en "mere moderne" bekendtgørelse.

- Den sikrer, at vi ikke har de skillelinjer. Det giver ingen mening med den butiksstruktur, vi har i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Han vil ikke sløjfe reglerne om, at unge hverken må arbejde om natten eller om eftermiddagen i weekenden og om aftenen på hverdage.

- I dag må man ikke arbejde efter klokken 14 i weekenden. Det er en meget stram fortolkning. Plus at man heller ikke må arbejde på visse tidspunkter i løbet af ugen, siger Troels Lund Poulsen.

Spørgsmål: - Skal de unge ikke bare passe deres skole?

- Det er jo et frit land, vi lever i. Hvis man ikke synes, at de unge mennesker skal have et fritidsarbejde, så er det frit, at man ikke har det. Men mange unge vil gerne have et fritidsjob, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx