06/07-17 11:26; Opdateret: 06/07-17 14:28

Filippinsk ø rystet af skælv på over 6,5Filippinsk ø rystet af skælv på over 6,5

New York. Et kraftig jordskælv har rystet den filippinske ø Leyte.

Det oplyser den amerikanske overvågningstjeneste US Geological Survey, som først angav skælvets styrke til 6,9 og derefter nedjusterede det til 6,5.

Der er ikke udsendt en tsunami-advarsel efter skælvet, som blev udløst omkring seks kilometer under havets overfalde

En landmand på Leyte siger, at skælvet væltede ham.

- Det var så kraftigt, at jeg væltede, siger han på et landbrug i byen Borauen, som ligger nær skælvets epicentrum.

- Jeg så busser og biler stoppe på vejene, og folk stod ud.

Store del af øen Leyte blev ødelagt af den voldsomme orkan Haiyan i november 2013.

7350 mennesker omkom eller blev meldt savnet efter katastrofen.

Filippinerne ligger på den 40.000 kilometer lange ildring, som findes, hvor ocean- og kontinentalplader i Stillehavet mødes.

Ildringen bevæger sig som en hestesko fra New Zealand, videre langs Asiens østkyst - over havet til Alaska - og ned langs Nord- og Sydamerikas østkyst.

Langs ringen udløses mindst 80 procent af alle verdens jordskælv. De opstår, når den ene plade bevæger sig ind under den anden.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Her er det nye portræt af kronprins...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx