15/07-17 14:53

Merkel: EU styrket efter kriseMerkel: EU styrket efter krise

Tysklands forbundskansler tvivlede på EU efter briternes farvel, men ser et EU, som er værd at kæmpe for.

Zingst. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at Storbritanniens beslutning om at forlade EU, og Frankrigs valg af Emmanuel Macron som præsident har ændret hendes syn på EU.

Det er værd at kæmpe for et stærkt Europa, siger hun ifølge Reuters,

Merkel er blevet styrket i sin personlige overbevisning om nødvendigheden af at styrke den europæiske integration, hvis hun bliver valgt til en fjerde embedsperiode, sagde hun lørdag i en tale i Østersøbyen Zingst to måneder før det tyske parlamentsvalg,

EU-medlemskab af EU er en central del af Tysklands styrke ifølge Merkel. Udviklingen i EU sidste år fik hende dog til at tvivle.

- For mange mennesker - deriblandt mig selv - var der noget, som forandrede sig, da vi så, at briterne havde lyst til at forlade EU. Og da vi var bekymret for udfaldet af valgene i Frankrig og Holland, siger hun og tilføjer:

- EU er langt fra perfekt og Bruxelles er sommetider for bureaukratisk. Men vi har i de seneste par måneder indset, at EU er mere end blot bureaukrati og økonomisk integration - at det at leve i Europa og være sammen i Den Europæiske Union har noget at gøre med krig og fred.

Ifølge Merkel ville årtierne efter Anden Verdenskrig have været utænkelige uden EU.

- Mange mennesker i fortiden har taget EU og dets fordele for givet - som ytringsfrihed, religionsfrihed og frihed til at rejse, siger Merkel, som selv voksede op i det kommunistiske Østtyskland.

- Det er imidlertid noget, vi ikke har i mange dele af verden. Og det er derfor værd at kæmpe for EU, pointerer den tyske forbundskansler.

- Derfor lyder vort valgmotto: Hvis Europa er stærkere, så bliver Tyskland stærkere. Det er direkte relateret, tilføjer hun, som fik stort bifald for sin tale i Zingst.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Her er det nye portræt af kronprins...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx