27/08-17 13:54; Opdateret: 27/08-17 16:59

Fem bjergbestigere er døde i Østrig efter ulykkeFem bjergbestigere er døde i Østrig efter ulykke

Fem personer er omkommet efter en ulykke i de østrigske alper. En sjette person er kørt til et hospital.

København. Lederen for redningsaktionen, Anton Voithofer, oplyser til det østrigske nyhedsbureau, APA, at fem personer er døde søndag morgen efter en ulykke syd for Salzburg i de østrigske alper.

De fem personer var en del af en gruppe på seks personer. Den sjette person er transporteret til et hospital i Schwarzach.

- De fem omkomne er efter alt at dømme alle tyskere, skriver det tyske nyhedsbureau dpa, som citerer lokalt redningsmandskab.

- Vi tror, at et reb er gået løs, siger Anton Voithofer.

Det er den dødeligste klatreulykke i denne sæson i de østrigske alper, hvor talrige dødsfald i forbindelse med klatring sker hvert år.

Ulykken skete omkring 80 kilometer syd for byen Salzburg.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx