30/07-17 21:00

Østrig venter de danske fodboldkvinder i EM-semifinalenØstrig venter de danske fodboldkvinder i EM-semifinalen

Danmark skal i EM-semifinalen op imod Østrig, der kort før slutrunden slog danskerne 4-2 i en testkamp.

Tilburg. De danske fodboldkvinder skal på torsdag slå Østrig for at nå EM-finalen i Holland.

Østrigerne sikrede sig søndag aften en plads i semifinalen med en sejr over Spanien efter en målløs affære, der blev afgjort efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Samtlige spillere virkede tyngede af kampens betydning, og hverken Spanien eller Østrigs EM-debutanter ville risikere det store.

Tilskuerne i Tilburg fik ikke set mange chancer, og det meget lidt målsøgende spil fortsatte i den forlængede spilletid.

Da stillingen fortsat var 0-0 efter to gange 15 minutter, skulle kvartfinalen afgøres i en konkurrence fra straffesparkspletten.

Her havde østrigerne størst succes med scoringer på samtlige fem forsøg.

Silvia Meseguer blev på Spaniens tredje forsøg fra pletten luret af Østrigs keeper Manuela Zinsberger, der kastede sig til den rigtige side. Redningen sikrede reelt østrigerne sejren.

Tidligere på søndagen slog Danmark i Rotterdam de regerende tyske europamestre med 2-1.

Selv om Danmark i optakten til EM tabte 2-4 i en testkamp til Østrig, så virker det langt fra umuligt, at danskerne på næste søndag skal kæmpe om EM-titlen.

Torsdagens semifinale spilles i Breda.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Godt nyt for tusindvis af danskere:...
bt.dk
Kan du hjælpe? Politiet leder efter...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx