12/11-17 19:56

Libanons flygtede premierminister: Jeg skal nok komme hjemLibanons flygtede premierminister: Jeg skal nok komme hjem

Libanons premierminister siger, at han ikke er bortført af Saudi-Arabien. Han står selv bag tilbagetræden.

Riyadh. Saad al-Hariri, som for halvanden uge siden rejste til Saudi-Arabien og gik af som Libanons regeringschef, siger i et interview søndag aften, at han snart vender hjem.

- Jeg skal nok komme hjem til Libanon, og jeg kommer snart hjem til Libanon, siger Hariri.

Det er Hariris første interview, siden han i sidste weekend annoncerede, at han træder tilbage.

Han understreger, at han selv forfattede sin tv-erklæring om, at han træder tilbage.

I Libanon har der været stærke spekulationer om, at erklæringen var forfattet af Saudi-Arabien, og at Hariri blot var nyhedsoplæser af sin egen afsked med premierministerposten.

I Libanon har hans melding vakt stor forbavselse, og præsident Michel Aoun har sagt, at Saad al-Hariri tilbageholdes af Saudi-Arabien i Riyadh.

Hariri erkender, at det ville være bedre, hvis han var rejst til Libanon for at melde sin tilbagetræden.

Men det blev anderledes, da han føler sig truet på livet.

- Jeg har hele mit liv levet under trusler. Blandt andet fra det syriske regime, siger Hariri.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx