08/07-17 19:38

Professor: G20-erklæring understreger verdens splittelseProfessor: G20-erklæring understreger verdens splittelse

Hamburg. Sluterklæringen fra G20-mødet i den tyske by Hamburg, der sluttede lørdag eftermiddag, viser, at verden er inde i en svær periode.

Sådan lyder det fra Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

- Den viser jo, at vi står i en svær periode, hvor det er svært at skabe international enighed om særlig meget, siger han.

Det var særligt klimadelen, der gav anledning til problemer. Her blev teksten udformet, så den understreger landenes uenighed.

I teksten siger G20-landene ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at de støtter klimaaftalen fra Paris og vil arbejde hurtigt for at implementere den.

Samtidig noteres det, at USA ikke støtter aftalen.

Men trods uenigheden er det stadig en sejr for den tyske forbundskansler, Angela Merkel, der har været vært, at det lykkedes at lande en erklæring, mener Ole Wæver.

- Det er før set, at man har stået langt fra hinanden i den her slags møder. Men det er faktisk interessant, at det lykkedes at blive enige om, hvordan man er uenige, fordi det er ikke nogen selvfølge, siger professoren.

Han mener, at det havde været et større nederlag, hvis ikke de havde kunnet nå frem til en sluterklæring.

Det specielle her er dog ifølge professoren, at det er så tydeligt, at "det er 19 mod én".

- Der er også et element af, at det udstiller USA’s isolation på det her område, siger han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Hun sad ude i otte måneder med...
bt.dk
Spice Girl deltog til royalt bryllup...
bt.dk
Handelskrig afblæst: Kina lover at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx