06/12-17 11:39; Opdateret: 06/12-17 13:33

Bilforhandlere lukkede mens politikerne forhandlede afgifterBilforhandlere lukkede mens politikerne forhandlede afgifter

Tal fra Danmarks Statistik viser, at forhandlinger om bilafgifter førte til usædvanligt antal konkurser.

København. Autobranchen har i de første 11 måneder af 2017 kunnet fejre et rekordhøjt antal solgte køretøjer og en medfølgende rekordhøj omsætning.

Alligevel skriver Danmarks Statistik, at branchen har oplevet "en del flere" konkurser end de foregående år.

Dykker man ned i tallene og ser, hvornår på året bilforhandlere gik konkurs, finder Danmarks Statistik et sammenfald mellem konkurserne og politiske forhandlinger i Folketinget om nye bilafgifter.

- Det større antal konkurser i autobranchen i forhold til 2016 ligger især i de seneste tre måneder, hvor ændringerne af bilafgifterne lagde en kraftig dæmper på salget af personbiler, skriver Danmarks Statistik.

Både brancheforeningen for bilforhandlere og bilimportører gjorde i efteråret opmærksom på, at efter politikerne begyndte at forhandle om et nyt afgiftssystem, gik salget stille og roligt ned ad bakke.

Tidligere har Autobranchen Danmark oplyst til Radio 24syv, at bilsalget faldt med omtrent 40 procent, mens politikerne kæmpede for at blive enige om et nyt afgiftssystem.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx