01/01-18 00:41

Skadesplaget City-træner kritiserer dommerlinje i EnglandSkadesplaget City-træner kritiserer dommerlinje i England

Pep Guardiola måtte se to af sine spillere forlade banen med skader i 0-0-løsningen mod Crystal Palace.

London. Manchester City måtte søndag for en sjælden gangs skyld forlade banen uden fuldt udbytte, da det blot blev til 0-0 mod bundholdet Crystal Palace i Premier League.

Men det var ikke det skuffende resultat, der bekymrede City-manager Pep Guardiola efter kampen.

Både Gabriel Jesus og Kevin De Bruyne måtte forlade banen med skader.

Og ifølge Manchester Citys spanske manager bør dommerne gøre mere for at beskytte spillerne i den bedste engelske fodboldrække.

- Jeg sætter pris på det fysiske i Premier League, men dommerne skal beskytte spillerne. Ikke bare de bedste spillere. Alle spillerne, siger Guardiola.

Gabriel Jesus må ifølge Guardiola forvente en skadespause på op mod to måneder, mens den belgiske playmaker Kevin De Bruyne tilsyneladende slipper mere nådigt.

Pep Guardiola har tidligere luftet sin frustration over dommerlinjen i Premier League, men har endnu ikke drøftet emnet med Det Engelske Fodboldforbund (FA).

- Jeg har ikke talt med FA om det. Der mangler fokus på disse ting. Jeg ved, at det er tilladt at have mere kontakt her (i England, red.) end i noget andet land, men der er en grænse.

- Der er en grænse, og når du krydser den, så bliver det farligt, siger Pep Guardiola.

Roy Hodgsons Crystal Palace gjorde livet svært for Premier Leagues suveræne tophold på Selhurst Park.

Og da de dyre Manchester-drenge fik spillet sig gennem den kompakte Crystal Palace-defensiv, agerede Wayne Hennessey en sikker sidste skanse i målet med en række flotte redninger.

I overtiden kunne Crystal Palace endda have sikret sig alle tre point med et straffespark, men Luka Milivojevic misbrugte for hjemmeholdet.

Roy Hodgson var dog alligevel tilfreds med udbyttet af kampen.

- Det var et fantastisk point, og før kampen ville vi have hoppet og danset over et point, men når du får et straffespark så sent i kampen, og du misbruger det, så er det trist, siger Roy Hodgson efter kampen.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tallene eksploderer: Nu må tusindvis...
bt.dk
Annette Heick: Kald mig bare snob!
bt.dk
Han står bag USA's mest omtalte bog:...
bt.dk
Efter vanvittig målfest: Brøndby...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx