12/11-17 10:13

Trump har tiltro til de amerikanske efterretningstjenesterTrump har tiltro til de amerikanske efterretningstjenester

Efterretningstjenesterne i USA ledes af nogle fine folk, siger Trump om russisk indblanding i præsidentvalg.

Hanoi. USA's præsident, Donald Trump, har tiltro til de amerikanske efterretningstjenester trods sin tidligere skepsis om russisk indblanding i præsidentvalget i 2016.

Det siger han søndag på et pressemøde i Vietnam sammen med landets præsident, Tran Dai Quang. Trump deltager i weekenden i et Apec-topmøde i det sydøstasiatiske land.

- Jeg tror rigtig meget på vores efterretningstjenester, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

- De ledes i øjeblikket af nogle fine mennesker.

Amerikanske efterretningstjenester har konkluderet, at Rusland forsøgte at påvirke præsidentvalget i USA sidste år.

På søndagens pressemøde gentager Donald Trump dog, at han fortsat tror på rigtigheden af det, som den russiske præsident, Vladimir Putin, siger.

Chefer for amerikanske efterretningstjenester har orienteret kongressen, om at Rusland blandede sig i valget, men Putin har gentagne gange nægtet enhver russisk indblanding.

- Når det kommer til, om jeg tror på det eller ej, så er jeg på samme side som vores efterretningstjenester, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx