15/08-17 13:33

Konservative vil presse regeringen til burkaforbudKonservative vil presse regeringen til burkaforbud

Regeringen er splittet på spørgsmålet om et burkaforbud. K er for, LA imod. Venstre er i tænkeboks.

Nyborg. De Konservative ser ikke nogen grund til at vente med at indføre et forbud mod heldækkende beklædninger som den muslimske burka.

Problemet er bare, at VLAK-regeringen er splittet på området. Mens De Konservative er for, så er regeringspartneren Liberal Alliance lodret imod.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sidste uge, at Venstres burkadebat er sat i bevægelse. Han har i øjeblikket ikke et svar på, om Venstre er for eller imod.

Men hos De Konservative er der ingen tvivl.

- Det er ikke afgørende, om det er 100 eller 1000 kvinder, der bærer burka eller niqab.

- En kvinde, der bliver undertrykt, er en kvinde for meget, siger De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Nyborg.

- Vi vil øge presset internt i regeringen. Det er en vigtig prioritet for os, siger hun.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx