03/11-17 10:49; Opdateret: 03/11-17 12:22

Thalidomid-ofre kan alligevel få penge af statenThalidomid-ofre kan alligevel få penge af staten

Satspulje afsætter 1,5 millioner til ofre for det, der er kendt som værste lægemiddelkatastrofe i nyere tid.

København. I slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne kunne gravide kvinder få præparatet thalidomid, hvis de led af kvalme. Men det har siden vist sig, at stoffet havde alvorlige bivirkninger.

Børnene fik nemlig alvorlige misdannelser. Og nu bliver der sat penge af til ofrene, skriver netavisen Altinget.

I den satspuljeaftale, som samtlige partier bortset fra Enhedslisten indgik natten til onsdag, er der afsat 1,5 millioner kroner til thalidomid-ofrene.

Regeringen har afvist erstatning til de overlevende ofre med den begrundelse, at sagerne var forældede.

Satspuljeaftalen udmønter sig i en halv milliard kroner til sundhedsområdet over de næste fire år.

Satspuljemidlerne til thalidomid-ofrene er først sat af i 2019. De seks nulevende danske ofre har tidligere krævet tre millioner hver i kompensation.

På verdensplan anslås det, at omkring 10.000 børn i 40 lande blev ramt af misdannelser forårsaget af præparater med thalidomid. 20 af dem blev født i Danmark.

Thalidomid-sagen er ifølge Jyllands-Posten kendt som den værste lægemiddelkatastorfe i nyere tid.

Stoffet gav fostrene skader misdannelser, især i form af korte, luffelignende arme og ben, også kaldet sæl-lemmer.

Enhedslisten står som det eneste parti uden for aftalerne om satspuljemidlerne.

Partiet er uenig i finansieringen, der findes ved at lade offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp stige med en langsommere takt end lønninger.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx