12/11-17 16:35

Rapport: Bror til Hariri bliver måske leder i BeirutRapport: Bror til Hariri bliver måske leder i Beirut

Saudi-Arabien vil gøre tidligere premierministers bror til Libanons nye leder, siger højtstående kilder.

Beirut. Den libanesiske premierminister Saad al-Hariris tilbagetræden har bragt Libanon på forsiderne i Mellemøsten igen. Den har blotlagt en optrappet magtkamp i Mellemøsten mellem det konservative sunnimuslimske monarki i Saudi-Arabien og det shiamuslimske revolutionære Iran.

Rivaliseringen mellem de to stormagter i regionen har været benzin på bålene i Irak, Syrien og Yemen. Og den kan nu føre til en destabilisering af Libanon.

Her har Saudi-Arabien længe arbejdet på at få svækket den shiamuslimske milits Hizbollah, der støttes af Iran.

Hizbollah er Libanons største politiske kraft. Den iranskstøttede milits er en del af Libanons regerende koalition.

Hizbollah har en svært bevæbnet milits, en gruppe i parlamentet og plads i regeringen.

Ifølge kilder tæt på Hariri vil Saudi-Arabien af med premierministeren i Libanon, fordi han ikke var villig til at konfrontere Hizbollah.

Hariri havde argumenteret for, at det var bedst for stabiliteten i Libanon, hvis konfrontationer blev undgået.

Saad al-Hariri var i en årrække en af Saudi-Arabiens nære allierede og søn af den afdøde libanesiske premierminister Rafik al-Hariri, som blev dræbt ved et attentat i 2005.

Saudi-Arabien håber at kunne erstatte Saad Hariri med hans bror Bahaa, lyder det fra flere kilder i Libanon.

De to Hariri-brødre har ikke været på god fod i årevis.

Saad Hariri har hverken vist sig offentligt eller udsendt nogle erklæringer, siden sin tilbagetræden. Der er heller ingen oplysninger om, hvornår han vil vende tilbage til Libanon.

Hariri menes at opholde sig i sit eget hus i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, hvor hans familie har tjent sin formue.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx