12/07-17 12:02; Opdateret: 12/07-17 12:53

Isbjerg dobbelt så stort som Fyn er brækket af ved AntarktisIsbjerg dobbelt så stort som Fyn er brækket af ved Antarktis

En sektion på 5800 kvadratkilometer er brækket helt af, siger forskere på Swansea Universitet.

Paris. Et isbjerg på billioner af ton er brækket af ved Antarktis, oplyser forskere ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Det gigantiske isbjerg, som er blevet fulgt tæt af forskere, knækkede af mellem mandag den 10. juli og onsdag den 12. juli, hvor en sektion på 5800 kvadratkilometer brød helt af, siger forskere på Swansea Universitet i Wales, der har overvåget isbjerget.

Det afbrækkede isbjerg er blandt de største, der er registreret.

Isbjerget, der er næsten dobbelt så stort som Fyn, har siden sidste måned "hængt i en tynd tråd", inden det knækkede helt fri af ishylden, der kaldes sektion Larsen C onsdag morgen.

Satellitoptagelser viser, at ishylden Larsen C nu er 10 procent mindre, end før isbjerget knækkede af.

En ishylde er en flydende forlængelse af en landsdækkende ismasser.

Larsen C er den største og den nordligste af de antarktiske ishylder.

Den sprække, som forskerne har fulgt, blev på seks dage udvidet med 17 kilometer tidligere på måneden.

Der er usikkerhed om, hvorvidt resten af Larsen C ishylden er destabiliseret, så der er fare for, at den bryder sammen.

- Hvis alle de ismasser, som holdes tilbage af Larsen C, falder i havet vil verdenshavene stige med 10 centimeter, siger forskere.

Ismasserne i Vestantarktis indeholder nok frossent vand til at øge havniveauet globalt med seks meter.

To mindre ishylder er kollapset på den østlige side af den antarktiske halvø.

Den første, Larsen A, brød løs i 1995. Syv år senere fulgte ishylden Larsen B. Den var 3250 kvadratkilometer.

Larsen B var af et omfang, som ikke er sket siden den sidste istid for over 12.0000 år siden.

Antarktis er et af de steder, der varmest hurtigst op på planeten.

Ishylder knækker naturligt, men den globale opvarmning menes at have accelereret processen, selv om det ikke er bevist videnskabeligt.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BTs Formel 1-ekspert: Magnussens...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
LIGE NU: Menneskejagt i gang - flere...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx